FORSIDE HVENEGAARDEN OPHAV BILLEDER DOKUMENTER KONTAKT
 • Barn 1 • Barn 2 • Barn 3 • Barn 4 • Barn 5 • Barn 6 • Barn 7 • Barn 8 • Barn 9 • Barn10 • Barn11 • Barn12 •

 

Læs også:

Ove Rasmus Sternow
Artikel om maleren her

Om Hvenegaard i Uddrag af bogen: Ryslinge Sogns Historie 2, her

Mads Møller og Mette
(Uddrag af bogen: Ryslinge sogns historie; side 130-131, af H M Henriksen 1955 her

Hvenegaards Historie
Sammendrag fra slægtsbøger om Hvenegaard  her

Kort og Matrikelstyrelsen
har lagt gamle matrikelkort på nettet og man kan finde Hvenegaarden på dem.


Sternows maleri af Hvenegaard

Röverreden

Brevet til maleren Ove Sternow beskriver Hvenegaarden som skrækkelig forfalden, men malerisk og "antik". Det er skrevet af valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdam [1] og formodes at være skrevet  i perioden 1914 - 16.

Kære Sternow!
Jeg tænker, at De paa Grund af Krigsforholdene har lidt vanskeligt ved at komme paa Landet med Börnene. Men nu har jeg været saa heldig at finde en henrivende gammel Röverrede af en Gaard, der staar tom ( ja der bor et Par Folk i en Stue [0], men ellers er den helt ubeboet.) Den er skrækkelig forfalden, men den har en aldeles pragtfuld Have, der gaar lige ned til en Skov. De kan faa to store, virkelig gode Stuer, 3 Kamre, Kökken, Bryggers, Bagerovn, Brændsel, og vi skal nok sörge for at möblere – naturligvis bliver det i al Tarvelighed. Sengene kan vi også nok præstere 3 af med Sengetöj, desuden er der en Chaiselong. Porcelæn, Knive, Gafler, Dækketöj osv. skal vi ogsaa sörge for. Ligeledes det nödtörftigste Kökkengeraad, . Dog maa De vist selv tage Lagner med, Sengklæder til Börnene, ja og en Husholdningsvægt, siger Lotte. Vi kan vist ogsaa foruden de förnævnte Senge med Sengklæder præstere 2 Jærnsenge med lidt Madrasser. Men det kan de jo faa nærmere Besked om. I Haven vil De kunne faa Stikkelsbær, Ribs og Rabarber tilstrækkeligt til Deres Behov. ”De maa frit æde af Havens Træer”. Der er Kælder, hvor der staar en Saltbalje, til Brug for Rensaltning, osv. Hvis De tror, at De kan finde Dem til Rette i saadan yderlig primitive landlige Forhold, saa har jeg snakket med Manden der ejer Gaarden, saa det hele staar ganske gratis til Deres Disposition. Det er en Mand i Menigheden, og han bruger slet ikke Gaarden- han bor paa en Gaard ved Siden af.
Der er en vidunderlig Masse maleriske Sujetter derude. Jeg mener, at hele Familien, Möller [
2] og Deres Svigermoder [3]  inc. mageligt kan faa Plads, og hvis Möllers Onkel Carl [4] bor hos Dem, kan han ogsaa- hvis De som sagt sörger for en Del Sengetöj selv. Men nu maa De endelig ikke tænke Dem et Palads, det er en gammel Röverrede af en Gaard, der er et Par 100 Aar gl. saa den ser farlig ud, men man kan sagtens lave sig en hyggelig Sommerbolig. Svar os nu lidt snart, for hvis De har Lyst til at bo der, vil vi gaa i Lav med Rengöringen, for der har ikke boet nogen i de sidste 6 Aar. Men De der dengang boede der, er gamle Folk, der er sunde og raske den Dag i Dag, saa der er ikke Smitstof og lignende i Stuerne. De bor nu i en Villa nede i Fjellerup. Jeg tænker at Möller vil synes om Gaarden. Den ligner Skjeldgaarden lidt, men er et godt Nummer mere ”antik”. Stedet er yderst fredeligt og idylisk. Skulde det saa ikke friste dem? Med mange venlige Hilsner til hele Familien

Deres,
Torkild Skat Rørdam

P.S. Naar jeg sagde, at de ”frit maatte æde af Havens Træer” maa jeg dog sige, at jeg kun har talt med Manden om nogle Rækker Stikkelsbær og Ribs. Brændslet er kun kvasbrænde, men der er ubegrænsede Mængder. Slanger haaber jeg ikke der er i Paradiset, derimod skal der være en Del Ræve i den nærliggende Skov, saa man kan ikke lade Höns gaa löse. Brugsforeningen sender Vogn 2 Gange ugentlig, Bager og Mejerivogn gaar daglig forbi. Slagter og Fiskehandler et Par Gange om Ugen. Vandet er godt.

P.S. Min Kone hilser mange Gange
 

[0] FT 1911 boede Vilhelm Jørgensen Frydenlund (1888) og storesøsteren Marie (1884), på Hvenegaard. Han var da registreret som bestyrer og hun som husholderske. I FT 1916 er Hvenegaard ikke registreret, og Vilhelm bor hos sine forældre.
[1] Torkild Skat Rørdam var søn af Sjællands biskop Thomas Skat Rørdam (1832-1909) og hustru Marie, f. von Hauch (1834-1915). Han blev i 1913 ansat som kapellan i Ryslinge Valmenighed. Han var i besiddelse af en umiddelbar hjertelighed og præget af den liberale teologi, der knyttede troen til, hvad erfaringen og den personlige oplevelse tilsagde den enkelte. 1918 blev Rørdam valgmenighedens præst. Der opstod med tiden en uro og en diskussion, der gav genlyd over hele landet og debatmøder samlede op til 1500 mennesker. Det blev efterhånden en debat for og imod Rørdam og menigheden delte sig i to - Ryslinge Valgmenighed med Torkild Skat Rørdam som præst og Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge læs evt. hele artiklen under Ryslinge Valgmenighed. Se også note
[2]
Knud Max Møller (curriculum) begyndte at arbejde hos Bing & Grøndahl som Dekorationsmaler, men forsøgte sig samtidig paa egen Haand som Modellør og udst. første Gang paa Charl. 1910 en Dyreskulptur. 1912 ansattes han som Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik, og han har hos Bing & Grøndahl udført en Række Porcelænsstatuetter (især Fugle). Efter at have forladt Porcelænsfabrikkerne har han arbejdet selvstændigt som Billedhugger, Raderer og Illustrator, og hans Motiver har navnlig været Skildringer af Fugle. Weilbachs Kunstnerleksikon http://www.rosekamp.dk/Weilweb/M.htm 
[3] Herman C. Møller, født 4/4 1845, blev gift med Agathe Larsen, født 7/12 1843. Herman C. Møller var kobbersmed.
[4] Onkel Carl var Sternows' kones onkel. Han var ungkarl og ansat som ceremonimester ved Chr. IX.s hof. Han fik mange fine gaver (smykker) af hoffets gæster for god behandling [af Helle Gadegaard].
 

 

 

 

 


Webmaster
© 1999-2016 Hvenegaards Forlag
Vivian Hvenegaard,  
Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup
Vivian@kerte.dk
OBS! 
Fralæggelse/disclaimer:
Denne hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet. 
Det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold.