Læs også: Ove Rasmus Sternow
Artikel om maleren
her
Om Hvenegaard i Uddrag af bogen: Ryslinge Sogns Historie 2,
her
Mads Møller og Mette
(Uddrag af bogen: Ryslinge sogns historie;
side 130-131, af H M Henriksen 1955
her
Hvenegaards Historie
Sammendrag fra slægtsbøger om Hvenegaard
her
Kort og Matrikelstyrelsen
har lagt gamle matrikelkort på nettet og man kan
finde Hvenegaarden på dem.

Sternows maleri af Hvenegaard |
Röverreden
Brevet til
maleren Ove Sternow beskriver Hvenegaarden som skrækkelig
forfalden, men malerisk og "antik". Det er skrevet af
valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdam [1] og
formodes at være skrevet i perioden 1914 - 16.
Kære Sternow!
Jeg tænker, at De paa Grund af Krigsforholdene har lidt
vanskeligt ved at komme paa Landet med Börnene. Men nu har jeg
været saa heldig at finde en henrivende gammel Röverrede af en
Gaard, der staar tom ( ja der bor et Par Folk i en Stue [0], men
ellers er den helt ubeboet.) Den er skrækkelig forfalden, men
den har en aldeles pragtfuld Have, der gaar lige ned til en
Skov. De kan faa to store, virkelig gode Stuer, 3 Kamre, Kökken,
Bryggers, Bagerovn, Brændsel, og vi skal nok sörge for at
möblere – naturligvis bliver det i al Tarvelighed. Sengene kan
vi også nok præstere 3 af med Sengetöj, desuden er der en
Chaiselong. Porcelæn, Knive, Gafler, Dækketöj osv. skal vi ogsaa
sörge for. Ligeledes det nödtörftigste Kökkengeraad, . Dog maa
De vist selv tage Lagner med, Sengklæder til Börnene, ja og en
Husholdningsvægt, siger Lotte. Vi kan vist ogsaa foruden de
förnævnte Senge med Sengklæder præstere 2 Jærnsenge med lidt
Madrasser. Men det kan de jo faa nærmere Besked om. I Haven vil
De kunne faa Stikkelsbær, Ribs og Rabarber tilstrækkeligt til
Deres Behov. ”De maa frit æde af Havens Træer”. Der er Kælder,
hvor der staar en Saltbalje, til Brug for Rensaltning, osv. Hvis
De tror, at De kan finde Dem til Rette i saadan yderlig
primitive landlige Forhold, saa har jeg snakket med Manden der
ejer Gaarden, saa det hele staar ganske gratis til Deres
Disposition. Det er en Mand i Menigheden, og han bruger slet
ikke Gaarden- han bor paa en Gaard ved Siden af.
Der er en vidunderlig Masse maleriske Sujetter derude. Jeg
mener, at hele Familien, Möller [2] og Deres
Svigermoder [3] inc. mageligt kan faa
Plads, og hvis Möllers Onkel Carl [4] bor hos
Dem, kan han ogsaa- hvis De som sagt sörger for en Del Sengetöj
selv. Men nu maa De endelig ikke tænke Dem et Palads, det er en
gammel Röverrede af en Gaard, der er et Par 100 Aar gl. saa den
ser farlig ud, men man kan sagtens lave sig en hyggelig
Sommerbolig. Svar os nu lidt snart, for hvis De har Lyst til at
bo der, vil vi gaa i Lav med Rengöringen, for der har ikke boet
nogen i de sidste 6 Aar. Men De der dengang boede der, er gamle
Folk, der er sunde og raske den Dag i Dag, saa der er ikke
Smitstof og lignende i Stuerne. De bor nu i en Villa nede i
Fjellerup. Jeg tænker at Möller vil synes om Gaarden. Den ligner
Skjeldgaarden lidt, men er et godt Nummer mere ”antik”. Stedet
er yderst fredeligt og idylisk. Skulde det saa ikke friste dem?
Med mange venlige Hilsner til hele Familien
Deres,
Torkild Skat Rørdam
P.S. Naar jeg sagde, at de ”frit maatte æde af Havens Træer” maa
jeg dog sige, at jeg kun har talt med Manden om nogle Rækker
Stikkelsbær og Ribs. Brændslet er kun kvasbrænde, men der er
ubegrænsede Mængder. Slanger haaber jeg ikke der er i Paradiset,
derimod skal der være en Del Ræve i den nærliggende Skov, saa
man kan ikke lade Höns gaa löse. Brugsforeningen sender Vogn 2
Gange ugentlig, Bager og Mejerivogn gaar daglig forbi. Slagter
og Fiskehandler et Par Gange om Ugen. Vandet er godt.
P.S. Min Kone hilser mange Gange
[0] FT
1911 boede Vilhelm Jørgensen Frydenlund (1888) og storesøsteren
Marie (1884), på Hvenegaard. Han var da registreret som bestyrer
og hun som husholderske. I FT 1916 er Hvenegaard ikke
registreret, og Vilhelm bor hos sine forældre.
[1]
Torkild Skat Rørdam var søn af Sjællands biskop
Thomas Skat Rørdam (1832-1909) og hustru Marie,
f. von Hauch (1834-1915).
Han blev i 1913 ansat som kapellan i Ryslinge Valmenighed. Han
var i besiddelse af en umiddelbar hjertelighed og præget af den
liberale teologi, der knyttede troen til, hvad erfaringen og den
personlige oplevelse tilsagde den enkelte. 1918 blev Rørdam
valgmenighedens præst. Der opstod med tiden en uro og en
diskussion, der gav genlyd over hele landet og debatmøder
samlede op til 1500 mennesker. Det blev efterhånden en debat for
og imod Rørdam og menigheden delte sig i to - Ryslinge
Valgmenighed med Torkild Skat Rørdam som præst og Den
grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge læs evt. hele artiklen
under
Ryslinge Valgmenighed. Se også
note
[2] Knud Max Møller (curriculum)
begyndte at
arbejde hos Bing & Grøndahl som Dekorationsmaler, men forsøgte
sig samtidig paa egen Haand som Modellør og udst. første Gang
paa Charl. 1910 en Dyreskulptur. 1912 ansattes han som Modellør
ved Den kgl. Porcelainsfabrik, og han har hos Bing & Grøndahl
udført en Række Porcelænsstatuetter (især Fugle). Efter at have
forladt Porcelænsfabrikkerne har han arbejdet selvstændigt som
Billedhugger, Raderer og Illustrator, og hans Motiver har
navnlig været Skildringer af Fugle. Weilbachs Kunstnerleksikon
http://www.rosekamp.dk/Weilweb/M.htm
[3] Herman C. Møller, født 4/4
1845, blev gift med Agathe Larsen, født 7/12 1843.
Herman C. Møller var kobbersmed.
[4] Onkel Carl var Sternows' kones
onkel. Han var ungkarl og ansat som ceremonimester ved Chr. IX.s
hof. Han fik mange fine gaver (smykker) af hoffets gæster for
god behandling [af Helle Gadegaard].
|