Mads Møller og Mette
(Uddrag af bogen: Ryslinge sogns historie; side 130-131, af H M Henriksen 1955 her

Hvenegaards Historie
Sammendrag fra slægtsbøger om Hvenegaard  her

Røvereden
Brev af Valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdam til maleren Ove Sternow om Hvenegaarden ca. 1915 her

Kort og Matrikelstyrelsen
har lagt gamle matrikelkort på nettet og man kan finde Hvenegaarden på dem.

Se også:
Folketællinger

Hvenegaarden 1906


Hvenegaarden 2008

Hvenegaard

(Uddrag af bogen: Ryslinge Sogns Historie 2)

Da matrikelkontoret på Christiansborg efter et halvt hundrede års forberedelse endelig oprettedes i 1844 nummereredes parcellerne i Lørup således, at den fra Lørup udlagte skolelod sydvest for Troelstrup bro fik matrikelnummer 1, medens den nordvestlige gård i bymarken, der var blevet udflyttet til Hvenet skifte med navnet Hvenegaard, fik matr. nr. 2. Denne gård lå oprindelig i byen omtrent der, hvor nu bryggeriet ligger. Den hørte 1664 og 88 til Ryesgaard og var først beboet af Christoffer Eriksen og derefter af Niels Hansen. Den hørte 1739 til Krumstrup og beboedes af Rasmus Nielsen.

Den blev imidlertid øde og ved udskiftningen udflyttes den til Hvenet skifte. Det besørgede herremanden Mads Møller på Krumstrup, idet har havde en pige, som var hans elskerinde (bislopperske), som han ville sørge særlig godt for, så han kunne have fornøjelse af hende uden at knytte sin skæbne helt til hende. Han var en utiltalende, rå og hensynsløs bondeplager, men Mette kunne han lide. Måske var folk derfor lidt hadefulde imod hende og gav hende øgenavnet Store Mette, fordi hun var så stor på det. De gav hende endog skyld for, at de tre gårde, som lå nærmest ved Lørup hede, ved udskiftningen fik deres jord derude og måtte flytte derud. Man sagde, at der blev trukken lod om parcellerne, og at Store Mette havde ordnet lodderne, så netop disse tre måtte flytte ud, fordi de havde bedst råd til det. Her gjorde man dog skarn uret. Udskiftningen var så regelret. som den skulle være. Derimod var det rigtigt, at han gav Mette den øde gård, som han opbyggede på Hvenet skifte, og Kragebuk agre længst ude i Kirkemarken, hvor kommissionen havde tillagt den øde gård disse jorder. Mads Møller byggede derfor Hvenegaard så godt, som det endnu ses på stuehuset.

Landgildet til Krumstrup var fastsat til i alt 30 rd., 2 gæs og 2 høns samt 4 ægter til Svendborg, Odense, Nyborg og Faaborg. Allerede 2 år efter den 11. september 1795 køber Peder Jørgensen (Per Hvene) gården ved udbetaling af 1000 rd., men med det servitut at gården ikke må sælges for at komplettere nogen sædegård og heller ikke belægges med noget hoveri, og at kammerherre Eichstedt Boltinggaard, i sin levetid har jagtretten.

Per Hvene udvider Hvenegaard ved jordkøb fra Fogedgaarden, men det kom siden til at komplettere nabogården Frydenlund og Vestergaard, nu Højagergaards yderste mark.

År 1811 tilkøber Peder Jørgensen et tørvemål i Glue long for 50 rd. med hartkorn 3/4 album. Det lå altså i Ringe sogn, men alligevel ikke langt fra gården. Tørven måtte fiskes op af vandet med tørveglib.

Den 25. juli 1831 er Peder Jørgensen død  og hans enke, Karen SvendsDatter, sælger Hvenegaard til svigersønnen, Jens Pedersen (Jens Hvene) for 2.000 rd. og aftægt. Jens Hvene gifter sig altså med datteren i gården, Ane Kirstine PedersDatter, der med karlen Anders Larsen har en 11 år gammel søn, Jørgen Andersen (Jørgen Hvene), der siden blev gift med Sofie fra gården i Krogenden og blev gårdmand i Uggerslev.

Jens Hvene og Ane Kjerstine, slægt fik 2 døtre, der begge døde ugifte, samt en søn, Peder Jensen Hvenegaard, der overtager gården som fædrenearv den 28. juni 1863 uden udbetaling, blot mod at overtage gælden; men 3 år efter flytter han til Thurø. Hvenegaard købes af Jens Pedersen Lange fra Langæble den 20. december for 12.000 rd. Også han kaldes altid Jens Hvene, skønt han hed Jens Lange.

Festlig og hyggelig høst
Jens Hvene var 2 gange gift, men både i hans første og hans anden hustrus tid var høstdagene festdage. Det gamle øl, som var brygget ved Kyndelmisse på rigeligt malt og humle, så det aldrig blev surt, var med i marken og blev nydt ved skårens ende. Vi var 4 hvidtklædte høstkarle med hver sin hvidklædte pige efter sig til at binde negene. Jens Hvene satte selv negene sammen på de lange ånsteder.

Det anstrengende arbejde gik trods sved og efterhånden trætte lemmer med spøg og lystighed. Morsom var diskussionen mellem manden og hans daglejer Hans Nielsen, tækkemand og skaffer, som, når alt andet svigtede, var arbejdsmand hos Jens Hvene. De diskuterede om, hvem af de to, gårdmanden eller daglejeren, der havde det bedst. Jeg syntes det var pjat, for jeg var jo ikke i tvivl om, hvem jeg helst ville være. Om aftenen, når vi kom hjem til Hvenegaarden, stod ølpotten på det lange bord fuld af skoldende varmt sødt gammelt øl, og dagen sluttede med gildesuppe, hvori kødboller og melboller og gulerødder sejlede om mellem store fedtperler og til eftermad peberrodskød. Så fik vi udbetalt 1 kr. i dagløn, men hen i september kom Jens Hvene og bød os til høstgilde. Nok engang bænkedes vi om det lange bord på bænken langs væggen eller på stole foran bordet, og med Jens selv for bordenden opvartede Marie med gildesuppe, steg og æblekage.

Vi så på den naturskønne have ved Kragebuk ned mod Sallinge Å. Aftenen gik med kortspil, kaffe og punch. Så god var lønnen for en dags arbejde i høst på Hvenegaard. Det kan godt være, at Jens Hvenes årsbalance ikke var bedre end daglejerens.

Jens blev sent gift anden gang. Før børnene blev voksne solgte han Hvenegaard til Vilhelm Frydenlund og flyttede til et hus ved Fjellerup station.